En individuel stilart
Et af de fantastiske elementer ved Yiquan træningen, og herunder også Tuishou, er at den viser os både vores styrker og vores svagheder. Formålet med denne form for træning er ikke at se hvem der er bedst (der vil altid være en der er bedre), men i stedet er det en enestående måde til selvudvikling. Ligesom traditionel meditation kræver tilstedeværelse og opmærksomhed, gør Yiquan Standing Meditation det samme. Gradvist vil få en dybere forståelse og fornemmelse af os selv, hvor meget vi spænder i kroppen og hvor meget vi bekymrer os over noget vi måske alligevel ikke kan gøre noget ved. Den vedvarende træning afslapper og styrker os både mentalt og fysisk og får os mere til stede med det der er i os lige her og nu.
Gennem nysgerrighed og vedholdende træning, vil vi hver især finde vores eget bevægelsesmønster der passer til lige netop os. Ved tålmodighed og en oprigtig søgen indad, kan vi hver især komme frem med til det unikke udtryk der ligger i hver af os. Det er essensen i træningen hos Yiquan Standing Meditation Academy.